Må du opkræve kortgebyr hos kunden? Reglerne om overvæltning i 2026

Nej – som hovedregel må du ikke lægge et kortgebyr på kundens betaling, når kunden er forbruger og betaler med et almindeligt betalingskort udstedt i EU, uanset om det er Dankort, Visa, Mastercard, et debetkort eller et kreditkort. Det følger af lov om betalinger § 121, stk. 3, som forbyder gebyrer for betalingsinstrumenter, hvor interbankgebyret er reguleret i interbankgebyrforordningen. Ved firmakort og kort udstedt uden for EU må du opkræve et gebyr, men kun hvis du med sikkerhed kan fastslå korttypen ved betalingen, og gebyret må ikke overstige dine faktiske omkostninger (§ 121, stk. 2). Et lovligt gebyr er desuden momspligtigt på samme måde som varen.

Guiden er en del af overblikket over kortgebyrer. Den er generel information og ikke juridisk rådgivning.

Hvad loven siger

Lov om betalinger (lovbekendtgørelse nr. 463 af 26. april 2026) § 121 indeholder tre lag:

• Stk. 2: Din udbyder må ikke forhindre dig i at opkræve gebyr, give rabat eller på anden måde styre kunden mod et bestemt betalingsmiddel. Opkræver du et gebyr, må det ikke overstige dine omkostninger til at gennemføre betalingen.
• Stk. 3: Du må ikke opkræve gebyr for betalingsinstrumenter, hvor interbankgebyret er reguleret i kapitel II i interbankgebyrforordningen – dvs. forbrugerdebet- og forbrugerkreditkort – og ikke for kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro efter SEPA-forordningen.
• Stk. 4: Ministeren kan fastsætte yderligere regler (i lovbekendtgørelsen står erhvervsministeren).

Bekendtgørelse nr. 1364 af 1. december 2017 om offentliggørelse af maksimale gebyrer for betalingsmodtagere i fysisk handel tilføjer i § 3, at du ikke må opkræve gebyr, medmindre du i forbindelse med transaktionen med sikkerhed kan fastslå, at betalingen ikke er omfattet af forbuddet. Kan terminalen eller betalingsløsningen ikke skelne et firmakort fra et forbrugerkort, må du altså ikke opkræve gebyret.

Hvornår må du – og hvornår ikke?

Firmakort og kort fra lande uden for EU er netop dem, der ofte koster mest at tage imod – se interchange, kortordningsgebyrer og indløserens margin.

Hvor stort må et lovligt gebyr være?

Gebyret må ikke overstige dine omkostninger til at gennemføre betalingen. Det betyder i praksis:

1. Tag udgangspunkt i det, din indløser faktisk opkræver for den pågældende korttype. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning siger, at gebyret ikke må overstige den pris, du betaler til din indløser for at gennemføre transaktionen.
2. Du kan ikke lægge en fortjeneste eller generelle administrationsomkostninger oveni.
3. Dokumentér beregningen, så du kan vise den, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen spørger.

Illustrativt regneeksempel: Din indløser opkræver 2,2 % for firmakort. En erhvervskunde betaler 4.000 kr. med firmakort. Din omkostning er 4.000 × 2,2 % = 88 kr. Et gebyr på op til 88 kr. kan være lovligt – men ikke et gebyr på 3 %, som ville give 120 kr. Brug kortgebyr-beregneren til at finde din faktiske omkostning pr. korttype.

Moms på et lovligt kortgebyr

Skattestyrelsen anser et gebyr, som du opkræver hos kunden for betaling med kort, for at være en del af hovedydelsen – ikke en selvstændig, momsfritaget betalingstjeneste. Gebyret skal derfor momses som varen eller ydelsen. Det følger af SKM2014.145.SKAT, som bygger på EU-Domstolens dom i sag C-276/09 (Everything Everywhere). Sælger du en momspligtig vare, skal gebyret altså indeholde 25 % moms.

Eksempel: Et lovligt gebyr på 88 kr. ekskl. moms bliver 110 kr. inkl. moms over for kunden. Det er stadig de 88 kr., der skal holdes op mod dine omkostninger. Læs mere i moms på betalingsgebyrer og terminal.

Oplysning til kunden

Opkræver du et lovligt gebyr, skal kunden kende det, inden købet gennemføres. Ved fjernsalg skal den samlede pris inklusive gebyrer fremgå, før kunden bestiller. Ved forbrugerkøb gælder markedsføringslovens og forbrugeraftalelovens regler om prisoplysning, og du må ikke markedsføre en pris, der først senere vokser med gebyrer, der ikke kan undgås.

Vælger du helt at undlade at tage imod bestemte kategorier af kort – fx kreditkort eller firmakort – skal du efter interbankgebyrforordningens artikel 10, stk. 4, oplyse det klart ved indgangen og ved kassen, og ved fjernsalg på hjemmesiden, i god tid inden købet.

Alternativer til kortgebyr

Kan du ikke lovligt opkræve gebyret, kan du i stedet:

• regne kortomkostningerne ind i dine priser,
• give en rabat for en billigere betalingsmetode – § 121, stk. 2, siger, at udbyderen ikke må forhindre dig i det,
• forhandle din kortaftale, se sammenlign tilbud på kortindløsning,
• vælge en prismodel, der passer til dit kortmix, se prismodellerne.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg have et mindstebeløb for kortbetaling i stedet for et gebyr?

Lovgivningen indeholder ikke en udtrykkelig regel om mindstebeløb, men din kortaftale kan forbyde det, og et mindstebeløb kan i praksis virke som en hindring. Tjek aftalen med din indløser og spørg Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis du er i tvivl.

Hvad med erhvervskunder, der betaler med et privat kort?

Forbuddet knytter sig til korttypen. Et forbrugerkort udstedt i EU er omfattet, også når kunden er en virksomhed.

Må jeg opkræve et generelt ekspeditions- eller administrationsgebyr?

Et gebyr, der reelt knytter sig til kortbetalingen, er omfattet af forbuddet, uanset hvad det kaldes. Generelle gebyrer skal vurderes konkret; søg rådgivning, før du indfører dem.

Gælder forbuddet også i min webshop?

Ja. § 121, stk. 3, gælder både fysisk handel og fjernsalg.

Kilder

• Retsinformation – lov om betalinger § 121 og bekendtgørelse nr. 1364 af 01/12/2017
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – tilsyn med gebyrreglerne, vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer (2022) og spørgsmål og svar om gebyrer
• Forbrugerombudsmanden – prisoplysning og gebyrer over for forbrugere
• Skattestyrelsen – SKM2014.145.SKAT om moms af kredit- og betalingskortgebyrer
• EUR-Lex – forordning (EU) 2015/751, artikel 1 og 10