Regneeksempler, tilbud og valg af løsning
Udbetalingstid for kortbetalinger: hvornår står pengene på kontoen?
Hvad udbetalingstid, netto- og bruttoafregning, reserver og weekender betyder for din likviditet – med regler i lov om betalinger og et illustrativt likviditetsregnestykke.
Når en kunde betaler med kort, går der typisk fra én til flere bankdage, før pengene står på din konto. Hvor lang tid det tager, afhænger af din aftale med indløseren, om du har valgt daglig, ugentlig eller månedlig udbetaling, om der er weekend eller helligdag imellem, og om indløseren tilbageholder en reserve. Gebyrerne kan enten trækkes fra udbetalingen (nettoafregning) eller faktureres separat (bruttoafregning). Lov om betalinger § 120 tillader nettoafregning, men kun hvis du og indløseren har aftalt det, og afregningen skal vise det fulde beløb og gebyret hver for sig. Udbetalingstiden har en reel værdi for likviditeten og bør vægtes, når du sammenligner tilbud.
Guiden hører til valg af betalingsløsning trin for trin. Talværdierne er illustrative.
Vejen fra betaling til udbetaling
- Autorisation: Kundens bank godkender betalingen og reserverer beløbet.
- Indsendelse: Terminalen eller gatewayen sender dagens transaktioner til indløseren (ofte ved dagsafslutning).
- Clearing og afvikling: Indløseren får pengene fra kortordningen.
- Udbetaling: Indløseren overfører beløbet til din bankkonto efter den aftalte frekvens.
- Bogføring hos din bank: Beløbet bliver tilgængeligt på kontoen.
Lov om betalinger indeholder frister for, hvornår en udbyder skal kreditere en betalingsmodtagers konto, når udbyderen har modtaget pengene, men hvornår indløseren udbetaler til dig, styres i praksis af aftalen. Læs derfor aftalens bestemmelser om udbetaling.
Netto- eller bruttoafregning
| Nettoafregning | Bruttoafregning | |
|---|---|---|
| Sådan fungerer det | Gebyret trækkes fra, før pengene udbetales | Du får hele beløbet; gebyrerne faktureres fx månedligt |
| Hjemmel | Lov om betalinger § 120, stk. 2 – kræver aftale | Udgangspunktet i § 120, stk. 1 |
| Fordel | Ingen separat regning | Let at afstemme salg mod bank |
| Ulempe | Afstemning kræver gebyrspecifikation | Gebyrerne kommer som en samlet regning |
Ved nettoafregning skal du i bogføringen registrere det fulde salg og gebyret hver for sig, ikke kun det beløb, der kommer ind på kontoen. Afregningen skal efter § 120, stk. 2, angive det fulde beløb og gebyrets størrelse særskilt. Se også moms på betalingsgebyrer og terminal.
Reserver og tilbageholdelse
Nogle indløsere – særligt ved online-salg, forudbetalte ydelser eller nye kunder – tilbageholder en del af udbetalingen som sikkerhed for chargebacks og refusioner. Det kan være:
- en løbende reserve: fx en procentdel af hver udbetaling, der frigives efter en periode,
- en fast reserve: et fast beløb, der holdes tilbage,
- forsinket udbetaling: længere tid mellem salg og udbetaling.
Reserver er særligt almindelige for forretninger, der sælger varer eller ydelser, som leveres langt ude i fremtiden – fx rejser, events, møbler med lang leveringstid og abonnementer betalt forud. Spørg, om og hvornår en reserve kan indføres, og på hvilke betingelser den frigives. Se chargebacks og indsigelser.
Illustrativt regneeksempel: hvad koster ventetiden?
En butik omsætter 150.000 kr. om måneden på kort, svarende til ca. 5.000 kr. pr. dag. Udbetaling sker 2 bankdage efter salg i stedet for 1. Over en weekend kan der stå 3–4 dages salg hos indløseren.
- Gennemsnitligt beløb, der "står ude" ved 1 dags udbetaling: ca. 5.000–15.000 kr.
- Ved 2 dages udbetaling: ca. 10.000–20.000 kr.
- Forskellen på ca. 5.000 kr. er en likviditetsbinding. Har butikken en kassekredit med en illustrativ rente på 9 % om året, koster det ca. 5.000 × 9 % = 450 kr. om året.
Det er sjældent meget for en lille butik, men for en webshop med en reserve på 10 % af 300.000 kr. om måneden – altså 30.000 kr. bundet i måske 3 måneder – kan det være mærkbart: 30.000 × 9 % ≈ 2.700 kr. om året i rente, og en risiko, hvis likviditeten i forvejen er stram.
Hvad du skal spørge om
- Hvor mange bankdage efter salg sker udbetalingen? Gælder det også weekender og helligdage?
- Er udbetaling daglig, ugentlig eller månedlig – og koster hyppigere udbetaling ekstra?
- Er afregningen netto eller brutto?
- Kan indløseren indføre en reserve, og på hvilke betingelser?
- Hvordan modregnes chargebacks og refusioner i udbetalingen?
- Hvordan modtager jeg afregningen: som fil, i portal, pr. e-mail – og hvor ofte?
Interbankgebyrforordningens artikel 12 kræver, at din indløser oplyser beløb og gebyrer for hver transaktion, og aftalen kan bestemme, at det sker mindst én gang om måneden.
Udbetaling ved MobilePay og platforme
Mobilbetaling og alt-i-en platforme har deres egne udbetalingsregler. Nogle udbetaler dagligt, andre ugentligt eller ved en minimumssaldo. Tjek vilkårene for netop din løsning – se MobilePay-gebyrer for virksomheder og online betalingsløsninger til webshop.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er der ikke kommet penge ind efter en weekend?
Fordi udbetaling sker på bankdage. Weekendens salg udbetales typisk samlet i starten af ugen, efter din aftales frist.
Kan jeg få udbetalt samme dag?
Nogle udbydere tilbyder hurtigere udbetaling, ofte mod et gebyr. Regn gebyret mod værdien af likviditeten.
Hvad sker der med pengene, hvis indløseren går konkurs?
Betalingsinstitutter skal efter lov om betalinger beskytte (sikre) kundemidler, fx ved at holde dem adskilt. Spørg din indløser, hvordan dine midler er sikret, og tjek, at udbyderen har tilladelse fra Finanstilsynet eller en anden EU-myndighed.
Hvordan afstemmer jeg mine kortbetalinger?
Sammenlign kassesystemets salg pr. dag med indløserens afregning (brutto, gebyr, netto) og med indbetalingen i banken.
Kilder
- Retsinformation – lov om betalinger § 120 og reglerne om sikring af midler
- Finanstilsynet – register over betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med tilladelse
- EUR-Lex – forordning (EU) 2015/751, artikel 12
- Erhvervsstyrelsen – bogføringsloven
